Om os

Vi er den førende uafhængige ekspert i dansk realkredit.
Vores mål er at give dig et solidt grundlag, når du skal tage strategiske finansielle beslutninger.

Vi tilbyder vores kunder på tværs af den finansielle sektor avanceret software, data services og konsulenthjælp. Vores arbejde udspringer af mere end 35 års dedikation og erfaring i at kombinere avanceret softwareteknologi, finansielle modeller og akademisk forskning.

 

Scanrates begyndelse

Vitec Scanrate A/S blev stiftet i november 1986 som et spin-off fra et ph.d.-studie ved Handelshøjskolen i Aarhus. Vores grundlægger og nuværende Head of Business Strategy, Svend Jakobsen, og hans to kolleger omsatte deres forskning til softwaresystemet RIO – Rentestruktur for Inkonverterbare Obligationer.

Det var det første – og i mange år også det eneste – system, der kunne estimere nulkuponrenter for det danske realkreditmarked. I løbet af de to første år begyndte mange større danske banker og adskillige pensionsselskaber at bruge RIO. Og det gør de fleste stadig.

 

Scanrate i dag

I dag er vi 26 finansanalytikere og softwareudviklere på vores kontor i Aarhus. Med vores forkærlighed for dansk realkredit og omfattende finansielle viden udvikler vi software og data services, som sætter markedsstandarden.

Vi tror på at bruge avanceret programmering til at gøre livet lettere. Både for vores kunder og for os selv.

Vi tror på at regne os frem til svarene og på at automatisere processer. Både, når det drejer sig om at analysere risici på danske obligationer, og når vi skal trække den daglige vinder af vores julepakkekalender i december.

Vi tror på at løse probemer. Og vi er drevet af at gøre det rigtigt den første gang. Det betyder, at vi kan bruge al vores energi på nye opgaver i stedet for at gennemgå de samme udfordringer igen og igen. Som del af Vitec Software Group deler vi brandværdierne "to rely on today and tomorrow".

Scanrates ledelse udgøres af Jens Gadensgaard Hermann, CEO, Troels Rasmussen, Head of Fixed Income Analysis, og Svend Jakobsen, Head of Business Strategy.

Har du lyst til at blive en del af os? Se, hvilke ledige stillinger vi har. 

Del af Vitec Software Group

Vi er en del af den nordiske koncern, Vitec Software Group, der med 37 softwarevirksomheder og ca. 1.300 ansatte er noteret på børsen i Stockholm. Fælles for alle virksomheder er, at vi udvikler forretningskritisk software til specifikke branchers unikke behov med en overordnet mission om at maksimere kundernes muligheder for at optimere, udvikle og sikre deres forretning. Netop derfor dækker vores services også alt fra rådgivning, analyse og integration til implementering og hosting – altid med udgangspunkt i Vitec Software Groups grundlæggende værdier.

 

Vores historie

Scanrate bliver en del af Vitec Software Group

Scanrate er nu en del af svenske Vitec Software Group, som køber og driver softwarevirksomheder på tværs af brancher. I Vitec fortsætter Scanrate som en selvstændigt drevet virksomhed med kunder, produkter, medarbejdere og ledelse, som du kender det. Som et resultat er Scanrate Financial Systems A/S nu officielt Vitec Scanrate A/S.

Juni, 2022

June, 2021

Håndtering af FRTB

I takt med udviklingen og implementeringen af Basel III-frameworket har vi implementeret det fulde sæt af FRTB-følsomheder i standardmetoden. Scanrates FRTB-følsomheder indgår nu som grundlag for mange danske bankers kapitalkravsberegninger i CRR2.

Vi har udgivet en blog-serie og en artikel i Finans/Invest, som går i dybden med beregningerne og påvirkningen på kapitalkravene for forskellige danske obligationstyper.

Danske Bank udvider samarbejdet

Danske Invest og Danske Bank Asset Management bruger nu ikke kun Scanrate Pricing Service; Danske Bank Asset Management anvender fremover også RIO til risikostyring og afkast- og scenarieanalyser.

November, 2020

September, 2020

FactSet

Vi lancerer et samarbejde med FactSet, som nu kan tilbyde data og analyseredskaber for danske realkreditobligationer på tværs af alle deres distributionskanaler, herunder FactSet Workstation, via en dynamisk webservice-integration til RIO-systemet.

Scanrate Pricing Service

I halen af en flerårig forbedring af vores prisningsmodeller i servicen får vi flere og flere kunder ombord. Bl.a. RBC Investor & Treasury Services i Luxembourg, som anvender data til NAV-beregninger på udvalgte fonde. Scanrate Pricing Service udbydes både direkte fra Scanrate samt i Refinitivs DataScope Select.

Juli, 2020

Juli, 2019

PRI

Efter nye EU-krav til risikomærkning af PRIIPS udvikler vi PRI, som beregner tilsvarende risiko-indikatorer for obligationer og aktier. Denne service gør det muligt at sammenligne risiko på tværs af flere porteføljer og aktivklasser.

Scanrate indgår samarbejde med to af Japans største asset managers

Interessen for det danske realkreditmarked er vokset langt ud over de danske grænser; japanske Nikko Asset Management og Mitsubishi UFJ Kokusai Asset Management laver nu analyser på deres danske obligationsfonde i RIO.

Maj, 2018

April, 2018

MiFID

Vi udbyder vigtige værdier for MiFID II/MiFIR-rapportering i vores services, f.eks. CFI-kode, FISN og LCR. Det betyder, at vores kunder kan understøtte en styrket investorbeskyttelse og større gennemsigtighed for deres handel med danske obligationer.

Vi introducerer nyt produkt: Lima

Vores nyeste system Lima lanceres. Lima giver virksomheder overblik over alle deres aktiver og langfristede lån på tværs af låntype, udsteder og selskabsstruktur. 

Det giver præcis viden om og kontrol over alle gældsforpligtelser. 

August, 2016

Maj, 2016

Release af Danish Bond Data Portal

Vi lancerer en ny portal, som indeholder alle relevante informationer om danske realkreditobligationer. Den er en del af servicen Danish Bond Data, som vi tilbyder i samarbejde med Thomson Reuters, senere Refinitiv og nu  LSEG (London Stock Exchange Group).

Release af Scanrate Model Service website

Vi lancerer et nyt website for abonnenter af Scanrate Model Service.

Juni, 2015

2014-2015

Håndtering af negative renter

Igennem en serie af releases og i tæt samarbejde med vores kunder udbygger vi RIO og vores dataleverancer med fuld håndtering af negative renter.

Det sker i form af nye rentestrukturmodeller, ændret kvotering af markedsvolatilitet, rentefloor og nye afdragstyper for variabelt forrentede obligationer.

Scanrate-grundlægger modtager hæderspris

Scanrate-grundlægger Svend Jakobsen modtager Finansforeningens Hæderspris for hans mangeårige arbejde med prisfastsættelse af danske konverterbare obligationer.

Se pristale med begrundelse

December, 2014

November, 2013

Konsulent for Nationalbanken

Som konsulent for Danmarks Nationalbank har Scanrate analyseret adskillige lovforslag om en ny lov, der har til hensigt at fjerne refinansierings-risikoen på de danske rentetilpasningslån. Læs analysen her.

Target2 – ny udtrækningsmodel

RIO får fuld understøttelse for den nye Target2-udtræksmodel, hvor afdrag først går fra på selve terminsdatoen. Samtidig udbygger vi vores modeller for fremskrivning af udtræksprocenter, så vi afspejler det nye forløb af priser og renterisiko hen over terminen.

Oktober, 2013

September, 2013

Scanrate bliver officiel Numerix-partner

Vi har arbejdet indgående med Numerix CrossAsset analytics-platformen og Numerix SDK library i adskillige projekter. Med denne erfaring udvider vi vores konsulentydelser ved at udvikle finansielle løsninger til kunder, som indeholder Numerix libraries.

Teknisk rapport for Penge- og Pensionspanelet

Som ekstern konsulent udarbejder Scanrate-grundlægger Svend Jakobsen en teknisk rapport for Penge- og Pensionspanelet. Rapporten indeholder en standard for at bruge horisontberegninger som en del af lånerådgivningen i forbindelse med optagelse af boliglån.  

Penge- og Pensionspanelet, som består af repræsentanter fra penge- og realkredit-institutterne, Forbrugerrådet og fagspecialister, godkender anbefalingerne i rapporten.

September, 2013

September, 2012

Service ISAE 3402 certificeres

Evaluated Pricing Service, som vi har udviklet sammen med SIX Financial Information, bliver vurderet og ISAE 34020-certificeret af et internationalt revisionsfirma.

Scanrate udvikler ny OAS Indeks-model

Siden 2002 har vi anvendt instrumentspecifikke spreads til at prise illikvide danske obligationer. I 2011 udvikler vi en ny OAS Indeks-model, hvor vi grupperer obligationer baseret på deres karakteristika.

Inden for hver gruppe anvendes priserne for de handlede obligationer (likvide obligationer) til at udlede et kvalificeret spread, som anvendes i prisningen af gruppens illikvide obligationer.

December, 2011

Januar, 2009

Evaluated Pricing Service til SIX udvides igen igen

Obligationer indeholdende call-, put- og/eller make-whole-optioner tilføjes til SIX Financial Information's Evaluated Pricing Service, som dækker 125.000 obligationer i 11 valutaer. 

Udvidelse af Evaluated Pricing Service 

Vi udvider SIX Financial Information's Evaluated Pricing Service med seks nye valutaer, hvilket betyder, at servicen dækker yderligere 6.500 obligationer (januar).

Senere samme år udvides servicen med 28.000 variabelt forrentede obligationer og capped floaters (december).

Januar, 2008

Februar, 2007

Lancering af ny Fair Value Service i Schweiz

Sammen med SIX Financial Information Ltd., Zürich  lancerer vi Evaluated Pricing Service – en ny service med dagsværdier baseret på Telekurs Valor Data Feed.

Den dækker daglige beregninger af dagsværdier på 55.000 obligationer i fem valutaer (EUR, USD, GBP, JPY og CHF) og fem rating-kategorier. Servicen stiller al teknisk dokumentation til rådighed og tilbyder fuld gennemsigtighed til de underliggende værdier for hver enkelt beregning.

Nyt i RIO: Prismodeller til rentekurvederivater 

Prismodeller til rentekurvederivater tilføjes til RIO. Modellerne indeholder swaps, caps, swaptions og bermudan og trigger optioner.

Juli, 2005

April, 2004

Leverance af data til RiskMetrics Group Ltd, NY

Vi begynder at levere data på danske realkreditobligationer til RiskMetrics Group Ltd, New York til brug i deres Value-at-Risk (VaR)-beregninger.

Vi lancerer Boligregner.dk

Vi lancerer Boligregner.dk – en avanceret online låneberegner, som sammenligner de totale låneomkostninger ved forskellige rentescenarier.

Marts, 2004

Marts, 2002

Værdipapircentralen og Scanrate udvikler model til Fair Pricing af illikvide obligationer

Værdipapircentralen og Scanrate udvikler og lancerer en model for fair value-prisning af illikvide obligationer. Priserne anvendes af markedsaktører til at beregne værdien af et givent aktiv som sikkerhedsstillelse.

Samarbejde med  SimCorp 

Vi indgår en aftale med SimCorp om at udvikle et interface, så der kan laves RIO-beregninger direkte i SimCorp Dimension.

Februar, 2002

Juli, 2001

Lancering af Danish Bond Data

Thomson Reuters Danish Data Download Service, i dag Danish Bond Data, lanceres med Scanrate som serviceudbyder for Thomson Reuters.

Release af RIO 4.0

Vi releaser RIO 4.0 – en ny udgave af RIO-systemet, som kan håndtere flere aktivtyper som fx caps, swaps, swaptions, FRA's, og obligationer med caps (BoligX).

Maj, 2001

Juni, 2000

Launch af Thomson Reuters DMBS Model

Thomson Reuters DMBS Model lanceres. Scanrate tilbyder nu real time danske MBS-nøgletal til Reuters' globale netværk.

Release af Scanrate Model Service

Vi lancerer Scanrate Model Service. Denne service forsyner RIO-kunder med opdaterede MBS-modeller og ny forskning i kvartalsvise rapporter.

Juli, 1999

1997-1998

RIO add-in til Excel 

Vi introducerer RIO Function Library, som er et add-in til Microsoft Excel. Med dette har brugeren adgang til alle avancerede RIO-modeller direkte fra regnearket.

Introduktion af RIO/Horisont

Vi introducerer RIO/Horisont som beregner risiko og afkast baseret på brugerdefinerede rentekurvescenarier. Systemet understøtter danske realkreditobligationer med scenariespecifikke udtræksestimater, lokale rentekurveskift etc.

1996

1993

Introduktion af RIO/Konvert

RIO/Konvert kommer på markedet. Det er et interaktivt program, som bankerne bruger til at give detaljerede anbefalinger vedrørende låneomlægning af lån. Programmet er en øjeblikkelig succes på grund af det kraftige rentefald og det stigende ønske om at konvertere.

Introduktion af RIO/Optikon

Vi præsenterer det nye modul RIO/Optikon. RIO/Optikon er et system til at prisfastsætte danske realkreditobligationer baseret på den såkaldte gevinstkravmodel.

Én af fordelene ved modellen er beregningshastigheden, som skyldes en innovativ mixture-of-distribution-tilgang til konverteringsadfæren. I denne tilgang er burn-out-effekten håndteret helt uden brug af de tidskrævende Monte Carlo-simuleringer.

1991

1986/1988

RIO Fixed Income System

RIO Fixed Income System sælges til næsten alle større banker og pensionselskaber.

Idéen om at bruge estimerede nulkuponobligation-rentekurver som et alternativ til den effektive rente forplanter sig i det finansielle miljø.

Det første RIO Fixed Income System sælges

En tidlig version af RIO bliver solgt til det danske fondsbørsvekselerfirma Gudme Raaschou. På dette tidspunkt er RIO det eneste system på markedet, som kan estimere nulkupon-rentestrukturer og bruge resultatet til obligationsarbitrage. 

November, 1986

November, 1986

Scanrate Financial Systems A/S bliver grundlagt

Scanrate grundlægges af Svend Jakobsen, Carsten Tanggaard og Anders Grosen som et udspring af et ph.d.-projekt på Handelshøjskolen i Aarhus.